For et stykke tid siden, lavede jeg et indlæg om hvilke hårprodukter jeg brugte. Da dette ændre sig i ny og næ, har jeg valgt at lave et nyt indlæg, for at vise jer, hvilke produkter jeg bruger nu - Efter jeg har været i bad :)
Læs videre her for at høre om mine 3 favorit produkter for tiden :)
Det første produkt jeg bruger er dette; Macadamia Nourishing Leave-In Cream.
Jeg putter det i håndklæde-tørt hår og fordeler det i hele håret - Og det skal ikke skylles ud. Som det fremgår af navnet, har det en cremet konsistens og dufter SÅ lækkert. Som var man lige kommet ud fra frisørsalonen :)
Produktet er med til at pleje og blødgøre håret, samt at tæmme vildt og uregerligt hår - Det kan man roligt sige, at mit er hvis jeg ikke bruger dette! :)
Jeg elsker Macadamia, og har en hårkur fra samme mærke, som nogle af jer ved. Macadamia-serien kombinerer olie fra macadamianødder med en blanding af naturlige olier. Skønt skønt, det vil vi gerne have! :)
Det næste jeg putter i mit stadig håndklæde-tørre hår er Kérastase Elixir Ultime.
Den kaldes for et allround mirakel da man både kan putte den i håret før og efter vask.
Jeg putter den som sagt i efter, hvilket gør håret smidigt og glansfuldt :)
Den er meget drøj i brug - jeg har haft den i lang tid nu, og den er stadig næsten helt fuld.
En skøn lille luksusolie :)
Når jeg så har føntørret mit hår bruger jeg Paul Mitchell - Super Skinny Serum.
Dette produkt virker udglattende og blødgørende på håret.
Meningen er egentlig, at man skal putte det i før føntørring for at beskytte mod varme og reducere tørretiden, men jeg kan bedre lide at putte lidt i spidserne i tørt hår, så de bliver fine og får glans :)
Mit hår (uden extentions).
Kys kys :)